
KeepFocus tilbyder produkter og ydelser der stopper spild ved at mobilisere medarbejderne via GreenBoards og sociale medier. Disse sætter helt nye standarder for hvordan energi- og vandspild bringes ud i organisationen. Målet er at fjerne spild som estimeret udgør 20 % af det samlede forbrug. Hos KeepFocus' kundemasse vil det svare til ca. 140 mill. kWh eller 64.000 ton CO2.
KeepFocus blev startet i 1993 af Claus Humlum. Ideen var at udvikle værktøjer der på en enkel og let tilgængelig måde kunne visualisere en bygnings energi- og vandforbrug. Hermed kunne brugerne få indblik i forbrugsmønsteret. Netop lancerede generation 2 produkter analyserer data og synliggør spild.
Siden 1999 har Lars Kolind været hovedaktionær i KeepFocus med henblik på at udbrede ideen til så mange virksomheder som muligt. KeepFocus overvåger i dag ca. 28000 målepunkter svarende til ca. 700 mill. kWh eller ca. 140.000 private husstandes forbrug.



