Rumtemperatur
Mål temperaturen i alle rum. Er den højere end 20 grader, kan den sagtens sænkes. De fleste mennesker trives bedst på ca. 18-20 grader. Men sænk temperaturen langsomt, så alle kan følge med. Med EnergyGuard Web kan du se, hvor meget du sparer og lave en vurdering af udbyttet.
Natsænkning
Det varierer fra bygning til bygning, hvor godt det kan betale sig at sænke temperaturen om natten. For det meste er 2-3 graders sænkning rentabelt, men sænker man temperaturen mere, skal man være sikker på, at varmeanlægget er dimensioneret til det. Ellers opnår man ikke den ønskede effekt af sænkningen.
Find din optimale sænkningsgrad med EnergyGuard Web ved at se udbyttet af dine eksperimenter med det samme.
Ventilation
For det første skal du sikre dig, at ventilationen kun kører, når der er folk til stede i bygningen. Men ofte kan man også spare meget på både el- og varmeregningen ved at skrue lidt ned for ventilationen i vinterhalvåret eller i særligt kolde perioder. Vær opmærksom på, at det ikke går ud over indeklimaet.
Udluftning
Når du lufter ud, så gør det med korte, effektive gennemtræk i stedet for at lade vinduet stå på klem i længere tid. Det handler om at udskifte luften uden at køle hele rummet og alle møblerne ned. Så bruges der langt mindre energi til at genopvarme rummet.
Installationer
Gamle varmvandsanlæg kan være langt mindre effektive end nyere anlæg. Men før du skifter hele installationen, kan du kigge på simple ting så som isolering af varmvandsrør og optimering af cirkulationssystemet.
Hvis du bruger et stort varmvandsanlæg til at opvarme små mængder forbrugsvand om sommeren (hvor radiatorerne ikke er tændt), kan det bedre betale sig at installere et separat, mindre anlæg til opvarmning af hanevandet i sommerhalvåret.


