Generel problemløsning og softwarekrav
Agenda2100 og EnergyGuard Web er godkendt og testet til MS Internet Explorer til PC fra version 5 og nyere. Vi anbefaler version 6 og senere (Windows XP). Andre styresystemer og browsere virker sandsynligvis, men vi vil ikke garantere for fejl, som er opstået i forbindelse med den benyttede browser. Vi kan desværre også have svært ved at supportere brugere af andre programmer end de nævnte, så vi vil altid foreslå dig at kontrollere, om dit problem skyldes dit valg af software, før du retter henvendelse til din administrator.
Mange små problemer kan skyldes, at din interbrowser ikke har opdateret skærmbilledet korrekt eller at dine internetindstillinger er forkerte. Første gang du bruger Agenda2100 eller EnergyGuard Web på en computer, er det derfor en god ide at sikre dig, at grundindstillingerne i din internetbrowser er korrekte. I MS Internet Explorer, følg denne vejledning:
- Gå til 'Funktioner / Internetindstillinger'.
- Under fanebladet 'Generelt', tryk på knappen 'Indstillinger' under rubrikken
- 'Midlertidige filer'.
- Markér ud for 'Ved hvert besøg på siden' eller 'Automatisk' og tryk på 'OK'.
- Tilbage i 'Internetindstillinger', vælg fanabladet 'Sikkerhed'.
- Brug skydeknappen til at vælge sikkerhedniveau 'Mellem' eller lavere.
- Hvis du har lavet brugerdefinerede sikkerhedindstillinger - og gerne vil beholde dem - skal du sikre dig, at JavaScript og Active Scripting er slået til.
Hvis Agenda2100 ikke opfører sig, som forventet på den computer, du plejer at bruge, skal du altid først prøve at opdatere siden: Hvis den sidste handling du foretog ikke var en indtastning i systemet, så tryk simpelthen på F5 (PC bruger) eller hold shift nede og tryk på Opdater (Mac). Hvis den sidste handling du foretog var en indtastning, så foretag en vilkårlig handling inden du opdaterer - f.eks. gå til forsiden af Agenda2100.
Nogle opdateringsproblemer kræver, at du logger ud af hjemmesiden, lukker browservinduet og logger ind igen i et nyt browservindue.
Endeligt kan problemer af teknisk art skyldes gemte filer i cachen. Læs herom i afsnittet om gemte filer.


